AnnonceLuk annonce




50 kilo lagkage til Natteravnenes fødselsdag

28-09-2014

Det gule optog gennem Gørlevs gader. Foto Laila Hansen

Natteravnene i Gørlev kunne lørdag fejre deres 10 års fødselsdag og det blev markeret på festlig vis.

Berit Formann, næstformand i Natteravnene havde haft gang i de store bageplader og fremstillet en kæmpe lagkage på hele 50 kilo. På grund af kagens størrelse blev den læsset på en bil trailer og fragtet rundt til byens supermarkeder, startende ved Rema 1000, herefter gik turen til Fakta, Netto inden sidste stop ved SuperBrugsen. Hvert sted delte Natteravnene ud af fødselsdags lagkagen, omkring 200 personer var heldige at få et stykke lagkage. De mange Natteravne var selvfølgelig mødt frem i deres kendte gule jakker og bilisterne tog det pænt da det gule optog gik gennem gaderne i Gørlev, fortæller Laila Hansen, formand for Natteravnene i Gørlev.

Natteravnene i Gørlev, og dem er der 23 af, arbejder normalt kun i de mørke timer, går altid tre sammen og færdes i det offentlige rum iført deres gule jakker, og i lommerne er der bolcher og kondomer til de unge.

Natteravnenes formål er at skabe lokal tryghed og livsglæde - især blandt børn og unge

Natteravnene i Gørlev er en frivillig social forening, gennem synlighed og tilbud om ansvarlig voksenkontakt, er vi med til at skabe tryghed og støtte børn og unge der måtte have behov. En af sideeffekterne ved denne indsats er, at hærværk, vold og anden småkriminalitet i de områder hvor vi færdes, ofte falder drastisk, siger Laila Hansen.

jn



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0