AnnonceLuk annonce




750 billetter revet væk på få timer

01-11-2019

Peter Egebæk var klar med både billetter, kaffe og rundstykker da billetsalget åbnede fredag morgen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Alle billetter til næste års Ældrefest er revet væk på få timer. Niels–Erik Sørensen fra H.F. Vestsjællands Venner er målløs.

Er der noget der kan sælge billetter, så er det Ældrefesten. Festen for kommunens pensionister, med god mad og masser af populær underholdning, arrangeret af H.F. Vestsjællands Venner med Niels-Erik Sørensen i spidsen.

Sidste år var alle billetter til den populære fest solgt på bare to dage. Derfor var Niels-Erik Sørensen selvfølgelig spændt på om det ville gå lige så nemt, da de 750 billetter til næste års Ældrefest blev sat til salg fredag morgen.

Folk stod i kø for at købe billetter da de mange salgssteder åbnede kl. 8, og bare tre en halv time senere var alle billetter revet væk, der er udsolgt, alle 750 billetter er solgt.

”Det er svært at finde ord, alt er væk, jeg er ganske enkelt målløs,” siger Niels-Erik Sørensen, da han 11.30 ringer til TV-Kalundborg for at fortælle at alle billetter nærmest er revet væk.

Hos Meny Kalundborg stod folk i kø da billetsalget åbnede fredag morgen kl. 08, og på bare 20 min. var der solgt 125 billetter, mens de resterende 75 billetter som Meny var tildelt, forsvandt i løbet af de næste par timer.

Meny købmand Peter Egebæk havde sørget for kaffe og rundstykker til de mange som var stået tidligt op for at sikre sig en billet til næste års ældrefest d. 6. februar 2020, i Hvidebækhallen.

Niels-Erik Sørensen var selv mødt op hos Meny og bare 10 minutter over otte ringede telefonen, det var fra Rørby brugs som ville fortælle at alle de 50 billeter de havde fået, var solgt.

Samme melding er kommet flere gange i løbet i formiddagen til formanden for H.F. Vestsjællands Venner, bl.a. solgte Ole P. Nielsen i Jerslev alle sine 125 billetter på under to timer.

Reserver bord

Som noget nyt vil der til jubilæumsfesten i 2020 blive mulighed for at reservere bord hvis man er mere end fire som gerne vil sidde sammen, det har været et stort ønske fra gæsterne, som nu efterleves.

Der kan reserveres bord hos Hiels-Erik Sørensen fra på søndag på til. 28 90 75 26



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0