AnnonceLuk annonce




73-årig alvorligt kvæstet i motorcykelulykke

06-04-2019

Alvorlig motorcykelulykke på Østrupvej lørdag over middag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En 73-årig kvinde blev alvorligt kvæstet ved en motorcykelulykke lørdag over middag. Kvinden er fløjet med helikopter til Rigshospitalets traumecenter.

En 51-årig mand fra Kalundborgområdet mistede lørdag omkring kl. 12.30, herredømmet over sin motorcykel på Østrupvej i Kalundborg.

I en blød højre kurve kom motorcyklen helt over i venstre side af vejen hvor den ramte et skilt. Den 51-årige mand og den 73-årige kvindelige passagerer blev kastet af motorcyklen, som lande små 50 meter fra det påkørte skilt.

Den 73-årige kvinde har pådraget sig alvorlige kvæstelser og er fløjet med helikopter til Rigshospitalets traumecenter, mens den 51-årige fører af motorcyklen er kørt til akutmodtagelsen på Holbæk Sygehus, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Hvorfor manden mistede herredømmet over motorcyklen kan politiet ikke oplyse på nuværende tidspunkt.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0