AnnonceLuk annonce




70 år - det er da fantastisk

24-09-2020

Af Jens Nielsen

Ægteparret Emilie og Arne Løcke fejrede onsdag 70-års bryllupsdag på Plejecenter Enggården.

”Arne er for nyligt flyttet ind hos os på Enggården, så da vi blev gjort opmærksom på at Emilie og Arne inden længe skulle fejre Jernbryllup blev vi ret hurtigt enige om at det måtte vi selvfølgelig være en del af,” fortæller Marie Krogh Matthiesen, gruppeleder på Plejecenter Enggården.

Derfor blev der i går morges lavet en alternativ æresport foran Arne's dør, køkkenpersonalet sørgede for den flotteste kage til hele huset, hustru og familie kom med smørrebrød til middag (som de jo desværre måtte hygge med i lejligheden - grundet Covid restriktionerne).

Emilie og Arne skal på lørdag fejre den store dag yderligere, sammen med den øvrige familie.

”Kæmpe stort tillykke skal lyde fra os på Enggården. - 70 år - det er da fantastisk,” siger Marie Krogh Matthiesen

Arne Løcke er 96 år gammel, det har ikke været muligt at få oplyst alderen på Emilie Løcke.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0