AnnonceLuk annonce




56-årig fik sin bil beslaglagt af politiet

20-01-2021

Af Jens Nielsen

En 56-årig mand blev for tredje gang standset af politiet uden at have ret til at føre bil. Politiet beslaglagde mandens bil med henblik på konfiskation.

Tirsdag midt på eftermiddagen standsede politiet en 56-årig mand fra Slagelse, som kørte på Omfartsvejen i Gørlev.

Den 56-årige havde ikke gyldig førerret, idet han ikke havde generhvervet sit kørekort efter en tidligere sag om spirituskørsel.

Det var nu 3. gang den 56-årige blev standset uden førerret inden for 3 år, hvilket gav politiet mulighed for at beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation.

Den 56-årige protesterede over beslaglæggelsen, som nu bliver forelagt retten, der skal tage stilling til, om indgrebet var i orden.

Den 56-årige kan forvente at høre mere i sagen fra politiet. Sagen vil senere blive afgjort ved et retsmøde, hvor der vil blive taget stilling til, om bilen kan konfiskeres.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0