AnnonceLuk annonce




55-årig varetægtsfængslet for brandstiftelse

01-12-2016

Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den 55-årige mand som natten til torsdag blev anholdt og sigtet for flere tilfælde af brandstiftelse i Sct. Olaiparken i Kalundborg er blevet varetægtsfængslet frem til d. 27. december 2016

Sct. Olaiparken har inden for godt en uge været udsat for en række af påsatte brande i kældre og trappeopgange. En brand onsdag aften i en trappeopgang blev opdaget hurtigt og slukket, men omkring midnat vendte gerningsmanden tilbage og forsøgte igen at sætte ild i opgangen, spor fra den sidste brand fik politiet på sporet af den 55-årige danske mand og han blev anholdt, og er nu fængslet frem til d. 27. december 2016.

Den 55-årige nægter sig skyldig i sigtelserne.

I perioden fra 21-11-16 og til 30-11-16 har der været i alt seks påsatte brande i kældrene under Klosterparkvej 71, 73, 75 og 121. De fleste opdaget mellem 21.30 og 22.45 og en enkelt sket kl. 02.18

Politiet vil fortsat meget gerne tale med yderligere vidner, der har oplysninger til sagen. Ring på 114.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0