AnnonceLuk annonce




500 medarbejdere deltog i DHL Stafetten

19-08-2018

Her en gruppe medarbejdere fra Skolen på Herredsåsen, som var med i Odense til DHL Stafetten. Privatfoto

Af Jens Nielsen

500 medarbejdere fra henholdsvis Kalundborg Kommune, Equinor og Kalundborg Forsyning var sammen med omkring 17.000 andre motionister med til dette års DHL Stafetten. Arrangementet er med til at give sammenhold på arbejdspladsen.

Medarbejdere fra Kalundborg Kommune var med hele 440 deltagere, et af de største hold til dette års DHL Stafetten som torsdag blev afviklet i Odense. Sammen med 48 medarbejdere fra Equinor og 20 medarbejdere fra Kalundborg Forsyning, kørte de omkring 500 medarbejdere samlet til Odense, hvor den store flok fra Kalundborg havde fået sit eget telt.

Kalundborg Kommune har i flere år deltaget i DHL Stafetten, og arrangementet er en del af den sundhedsordning som Kalundborg Kommune tilbyder sine medarbejdere. Til arrangementet i Odense kunne deltagerne vælge at løbe stafetten på fem kilometer eller man kunne vælge at gå turen.

Kalundborg Kommune havde 56 gå-hold med, mens 31 hold valgte at løbe, alle iført ens blå t-shirt med teksten, 'Samarbejde for bedre resultater', på ryggen.

”Der har været deltagelse af medarbejdere fra hele organisationen, og der har været rift om pladserne, interessen er kun vokset år for år, og giver en unik mulighed for at snakke med medarbejdere fra andre dele af organisationen og få en hyggelig dag med sine kollegaer,” fortæller HR-konsulent Jette Feldthaus, som selv deltog i arrangementet i Odense.

I alt deltog 16.855 motionister i DHL Stafetten i Odense, som blev afviklet over tre dage, og hvor de 500 deltagere fra Kalundborgvirksomhederne altså var afsted torsdag.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0