AnnonceLuk annonce




5 år på bagen og nyt navn

01-07-2020

Katja Anskjær har nu været selvstændig malermester i fem år. Her er hele teamet samlet. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I dag, den 1. juli, har Katja Anskjær været selvstændig malermester i præcis fem år. Hun overtog nemlig malermester Nels Pedersens malerfirma den 1. juli 2015.

Egentlig skulle der have været reception, da Katja Anskjær gerne ville fejre, at fem år som selvstændig malermester er gået godt, ligesom navnet på firmaet nu også er ændret til Malermester Katja Anskjær, men receptionen må vente, da COVID-19 satte en stopper for fadøl og pølsevogn.

Katja Anskjær er blot 32 år, men har allerede været malermester i fem år. Hun har nu også skiftet firmanavn, så det nu er hendes navn, der pynter på firmabilerne. Firmaet overtog hun den 1. juli 2015 fra malermester Nels Pedersen, hvor hun i øvrigt også var i lære og arbejdede som maler i ti år efterfølgende.

Nels Pedersen startede firmaet for 24 år siden i Raklev, men i dag er det altså Katja Anskjær, der er malermester og har fire ansat, tre svende og en lærling. Firmaet har i dag til huse på Casa Danica på Hareskovvej 17 i Kalundborg. Udover at være uddannet bygningsmaler har Katja Anskjær taget en række efteruddannelseskurser bl.a. som dekorationsmaler samt  ’design, form og farver’.

I dag inkluderer malerarbejdet måde privat og erhverv, og firmaet har alsidige opgaver, som Katja Anskjær og hendes ansatte er glade for.

Jeg vidste egentlig ikke, at jeg skulle være maler. Det var noget, jeg fandt ud af, da jeg gik på Teknisk Skole, men jeg har været glad for det lige siden, ligesom jeg er glad for at være selvstændig. Der hører selvfølgelig en masse opgaver og et større ansvar med til det at være selvstændig, men jeg kan godt lidt at være med hele vejen,” fortæller Katja Anskjær.

Malerfirmaet har flest opgaver i og omkring Kalundborg, men er også andre steder i kommunen, ligesom de af og til er i København på job eller andre steder. 

Vil man kontakte Malerfirma Katja Anskjær, kan man finde oplysninger via hjemmesiden, www.katjaanskjær.dk(man kan stadig benytte www.nelspedersen.dk, da man automatisk bliver omdirigeret til det nye website).



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0