AnnonceLuk annonce




350 til succesfuld Årby aften

31-05-2019

Privatfoto

Tirsdag eftermiddag sluttede årets emneuge på Årby skole med den traditionelle Årby aften, hvor forældre var inviteret til festlig afslutning på skolen. I lighed med tidligere år havde rigtig mange forældre taget imod invitationen, så ca. 350 fremmødte forældre og børn indtog den lokale folkeskole denne eftermiddag for at se hvad eleverne havde lavet i emneugen. 

Årets emne var “Kend din egn” og eleverne arbejdede på tværs af årgange og var delt ind i forskellige hold, som arbejdede med temaer i og omkring den lokale egn. Det handlede bl.a. om “naturen omkring os”, “affald og genbrug”, “sansehave”, ”Fra jord til bord”, “kunst i byen”, “Danmarks oldtid” m.m. 

Mange hold var på udflugt i lokalområdet en stor del af tiden, nogle på cykeltur i lokalområdet, andre tog bussen ind til Kalundborg. Kunstholdet var f.eks. inde i byen og se på kunst og tegne kunstværker.

Affaldsholdet har været på besøg både hos Spilopperne og mødrehjælpen samt i Kvickly omkring madspild.

Oldtiden var i Tømmerup og øve bueskydning, og på stranden og samle sten og muslinger til at lave helleristninger og smykker. De var også inde i Kalundborg og sejle i kajak.

Fra jord til bord var på besøg hos en af skolens naboer, en landmand der viste gården frem og fortalte om korn og planter. Holdet gruttede mel og lavede hjemmelavet smør, som blev uddelt som smagsprøver på selve Årby aftenen.

Kend din natur var ude og se hvordan naturen havde formet sig siden istiden og var derfor både på Røsnæs, og på Fuglede gård ved Tissø. 

Skolen summede af liv og leben og de mange gæster besøgte de forskellige boder og udstillinger, som beskrev ugens aktiviteter. Skolebestyrelsen havde gang i den store grill og solgte pølser og brød til de mange sultne gæster. Skoleleder Per Halkjær bød velkommen, hvorefter aftenen startede med et musikalsk indslag, hvor 3. klasserne sang deres version af kendte fædrelandssange, som de havde øvet med deres dygtige musiklærer Agnes Smidt.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0