AnnonceLuk annonce




Elever fra Skolen På Herredsåsen lærer om fjorden og miljøet

26-09-2018

Peter Jannerup, der er biolog ved Kalundborg Kommune, kom forbi og fortalte børnene lidt om planter og dyr på Gisseløre. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Omkring 60 elever fra 3. kl. fra Skolen På Herredsåsen og seks lærere var i dag på besøg hos fritidsfiskerne på Asnæsbroen på Gisseløre i Kalundborg for at høre om fjorden og miljøet i forbindelse med den landsdækkende naturvidenskabsuge i folkeskolen. Det handlede bl.a. om, hvordan vi alle sammen passer på naturen.

3. klasserne fra Skolen På Herredsåsen blev inddelt i hold, hvorefter de skulle rotere mellem fire 'stationer'. På Gisseløre i Kalundborg. Vejret var ikke helt med dem, da det var koldt og blæsende, men børnene klarede strabadserne fint, og var i højt humør. Børnene lærte om skraldeindsamling, fiskeri, og redningsudstyr. Derudover var der stor fokus på, hvordan vi sammen holder fjorden - og verdenshavene rene. 

Besøg af biolog

Peter Jannerup, der er biolog ved Kalundborg Kommune kom også en tur forbi sammen med sin kollega, biolog Emil Førby. Peter Jannerup har ”ansvaret” for at Gisseløre holdes, og der er forskellige restriktioner, da området er fredet. Det fortalte han børnene lidt om, hvorefter de gik en tur ud på spidsen for at se området ordentligt, og han kunne fortælle børnene en masse om dyre- og plantelivet derude og om, hvordan vi alle sammen passer på det.

Inden alle eleverne tog tilbage til skolen, spiste de røget makrel, i stiv kuling på Gisseløre, sammen med fritidsfiskerne fra Asnæsbroen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0