AnnonceLuk annonce




27-årig kvinde voldtaget – ekskæreste anholdt

07-07-2020

Af Jens Nielsen

En 27-årig kvinde fra Gørlevområdet anmeldte sent mandag aften til politiet, at hun var blevet voldtaget. Kvindens ekskæreste er anholdt i sagen.

En 31-årig mand fra Kalundborg bliver tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, sigtet for voldtægt mod en 27-årig kvinde fra Gørlevområdet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 27-årige kvinde anmeldte voldtægten sent mandag aften, og tidlig tirsdag morgen, omkring kl. 05, blev den 31-årige mand, som er ekskæreste til kvinden, anholdt.

”Det er en af de her sager, hvor det er personer som har haft et forhold tidligere, og kender hinanden godt,” fortæller Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi, og fortsætter,

”Det er en sag om vold og trusler om vold, samt at have tiltvunget sig samleje med kvinden, hvor hun har sagt stop og har forsøgt at kæmpe imod, det er det som sigtelsen lyder på efter straffelovens paragraf 216 stk. 1.1.”

Straffelovens § 216 – voldtægt

1.1. Den gældende bestemmelse i § 216:

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0