AnnonceLuk annonce




25 år i spidsen for boligselskab

28-09-2019

Jens Philip Jensen har i 25 år været forretningsfører for Gørlev Boligselskab. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

I 25 år har Jens Philip Jensen været forretningsfører for Gørlev Boligselskab, det fejres tirsdag d. 1. oktober ved en reception.

Gørlev Boligselskab har i alt 375 boliger til udlejning, fordelt i Gørlev, Høng, Bjerge, Reersø og Kr. Helsinge. Det er omkring 200 boliger mere end for 25 år siden, hvor Jens Philip Jensen tiltrådte som forretningsfører.

”Jeg sad på et revisionskontor og det var ved at kede mig, derfor søgte jeg noget andet, og det her et alsidigt job, der er ikke to dage der er ens, der er masser af kontakt med lejerne og forskellige håndværkere,” fortæller Jens Philip Jensen.

Og forretningsføreren er godt tilfreds, det går godt for Gørlev Boligselskab, hvor der stort set aldrig er en ledig bolig, og der er hele 700 på venteliste.

”Vi har ikke ret mange fraflytninger, vi har lejere som har boet her i 40, det må jo være fordi lejerne er tilfredse, eller også har de helt opgivet os, men vi tror nu på det første,” griner Jens Philip Jensen, og fortsætter,

”Men mønstret har ændret sig, de fleste vil bo i Gørlev eller Høng, i Kr. Helsinge, Reersø og Bjerge er der ikke længere en købmand, så det kan være lidt op ad bakke.”

Forretningsføreren fortæller at der er et stort behov for flere seniorboliger, fx er der op til 12 års ventetid lige nu, til en seniorbolig i Æblehaven i Gørlev.

62-årige Jens Philip Jensen har ingen planer om at gå på pension de første mange år, og på tirsdag d. 1. oktober bliver han fejret af bestyrelsen i Gørlev Boligselskab, ved en reception.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0