AnnonceLuk annonce




2 X DM til Kalundborg skytte

05-10-2019

Martin Christiansen har føjet endnu to danske mesterskaber til medaljelisten. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Kalundborgskytten Martin Christiansen har føjet yderlig to DM-mesterskaber til rækken af flotte resultater.

Martin Christiansen fra Kalundborg havde i forvejen fem danske mesterskaber i ungdomsklassen som pistolskytte, men nu er der kommer to danske mesterskaber mere til, og de er vundet i voksen rækken.

24-årige Martin Christiansen har netop vundet DM i 25 meter finpistol, samtidig var han med på DGI Midt- og Vestsjællands landsdelshold, som også vandt det danske mesterskab.

Den 24-årige Kalundborg skytte skyder normalt i ungdomsklassen, men på grund af, at ungdomsklassen er nedlagt, blev han rykket op i voksenklassen, og her var hele 150 deltagere, men Martin tog udfordringen op og satte de rutinerede pistolskytter til vægs, og vandt det danske mesterskab.

De danske mesterskaber for skytter er afviklet på Vingsted Skydebaner.

Martin Christiansen er medlem af Knabstrup Skytteforening, her bruger han omkring 15 timer om ugen, så han kommer ikke sovende til de flotte resultater.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0