AnnonceLuk annonce




19-årig hårdt kvæstet i voldsom ulykke

16-02-2017

Af Jens Nielsen

Natten til torsdag mistede en 17-årig dreng livet efter en soloulykke, hvor i alt syv personer var i bilen. En 19-årig kammerat fra Kalundborg er hårdt kvæstet.

En bil med syv unge mennesker kørte onsdag aften, omkring klokken 22.00, galt i en soloulykke ved Højby, nær Nykøbing Sjælland.

Bilen kørte ifølge politiet over 100 kilometer i timen, og flere af personerne skulle have siddet uden sikkerhedssele.

Politiet meldte efter ulykken, at to af passagerne var alvorligt kvæstet. De blev begge bragt til sygehuset, men natten til torsdag mistede den ene livet. En 17-årig dreng fra Holbæk.

Den, anden en 19-årig ung mand fra Kalundborg,er hårdt kvæstet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV Øst. 

Den 19-årige pådrog sig hovedskader ved uheldet. Familien er underrettet.

Fem af de unge er fra Kalundborg
De syv personer er mellem 16 og 19 år. Fem er fra Kalundborg, mens en er fra Nyborg og den 17-årige, der har mistet livet, er fra Holbæk.
Politiet har mistanke om, at de syv var påvirket af narkotika. Derfor har de fået udtaget blodprøver. Det er heller ikke fastslået endnu, hvor den dræbte person sad i bilen, og hvem der kørt den. 

Syv ambulancer og en helikopter blev sendt til stedet, har politiet oplyst tidligere.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0