AnnonceLuk annonce




17-årig varetægtsfængslet

28-06-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I går, torsdag, var der grundlovsforhør for lukkede døre i Retten i Holbæk, da en 17-årig ung mand fra Høng blev fremstillet og varetægtsfængslet frem til den 16. juli. 

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 17-årig, der blev varetægtsfængslet torsdag, er den anden anholdte i sagen, hvor en ung mand på 17 år blev overfaldet på sin bopæl i Høng den 23. maj i år.

Her skulle to mænd have truet den 17-årige med en pistollignende genstand, fordi de ville have penge. Den 17-årig havde imidlertid ingen penge, og de to mænd tog i stedet et tv med sig, da de forlod hans bopæl.

”Vi anholdte den første mand knap to døgn efter overfaldet, og har altså nu varetægtsfængslet en mere. Den første anholdte er en 19-årig mand, som altså har siddet varetægtsfængslet siden den 24. maj 2019. De sidder begge varetægtsfængslet indtil den 16. juli,” fortæller kommunikationsmedarbejder, Martin Bjerregaard, fra Midt- og Vestsjællands Politi.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0