AnnonceLuk annonce




15-års fødselsdag – Det skal fejres

08-01-2020

Autoelektriker og Bosch Systemtekniker Ebbe Hansen, tv, har også været i firmaet i 15 år, her sammen med Brian Larsen, indehaver af Flint Auto & Elektro. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Flint Auto & Elektro på Hareskovvej i Kalundborg fejrer 15-års fødselsdag nu på fredag d. 10. januar, hvor alle interesserede bydes på pølser og en tår at drikke.

Det er 15 år siden at Brian Larsen startede Flint Auto & Elektro på Stationsvej i Svebølle, her havde firmaet til huse frem til for små tre år siden, hvor Flint Auto & Elektro flyttede til større lokaler på Hareskovvej i Kalundborg.

”Faktisk startede jeg op to år før på en adresse i Flinterup, det er derfor firmaet hedder Flint Auto. Dengang var jeg almindelig lønmodtager i dagtimerne, og kørte så mit eget firma om aftenen og i weekenderne, men i 2005 tog jeg springet og startede for mig selv,” fortæller Brian Larsen, indehaver af Flint Auto & Elektro.

15-års fødselsdagen bliver fejret på fredag hvor kundernes biler bliver kørt ud af værkstedet og i stedet rykker en pølsevogn ind mellem kl. 13 og 15, hvor der serveres en ristet med det hele og en tår at drikke.

”Det er ikke en fin reception, men vi kører en pølsevogn ind på værkstedet, og så kan alle interesserede komme forbi og få en pølse og se værkstedet, sådan helt nede på jorden, sådan har vi det bedst,” siger Brian Larsen.

15-års jubilæum

Det er ikke kun Brian Larsen og Flint Auto & Elektro der kan fejre 15-års fødselsdag, autoelektriker og Bosch Systemtekniker Ebbe Hansen har nemlig været med lige fra dag et, og kan derfor fejre 15-års jubilæum hos Flint Auto & Elektro.

Flint Auto & Elektro beskæftiger i dag 10 medarbejdere.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0