AnnonceLuk annonce




14-årig cyklist ramt af flugtbilist

09-03-2021

kontakt@tv-kalundborg.dk

Mandag aften omkring kl. 18 blev en 14-årig dreng på cykel påkørt af en bil på Bregningevej i Bregninge, men i stedet for at standse, kørte bilisten videre.

Kl. 18.04 anmeldte moderen til en 14-årig dreng til Midt- og Vestsjællands Politi, at hendes søn netop var blevet påkørt af en bil. Drengen cyklede ad Bregningevej, da en modkørende bil ramte ham, så han styrtede og endte i grøften. Bilisten standsede ikke op efter uheldet, men fortsatte videre mod sydøst i retning mod Bjergsted. Bilen beskrives som en mørk personbil.

Den 14-årig dreng slog sig i faldet, og hans mor kørte ham på skadstuen til tjek, men han havde heldigvis ikke pådraget sig alvorlige skader. Cyklen blev slået skæv i faldet. Politiet optog rapport i sagen, og forsøger nu at finde frem til bilen, som var indblandet i ulykken. 

Vidner, der så uheldet eller som har bemærket en mørk personbil i Bregninge omkring kl. 18, hvor den kørte i sydøstlig retning mod Bjergsted, bedes kontakte politiet. Oplysninger i sagen kan gives til poltiet på tlf. 114.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0