AnnonceLuk annonce




1200 underskifter for en cykelsti på farlig vej

22-05-2019

Repræsentanter fra Hvidebæk Lokalråd afleverede onsdag 1200 underskrifter til Martin Damm. Fra venstre, borgmester Martin Damm, lokalrådsformand Erik Voss, Elsebeth Ring Andersen, Ole Eg Pedersen og Lone Rosenberg. Foto: Jens Nielsen.

Af Jens Nielsen

Hvidebæk Lokalråd overrakte onsdag 1200 underskrifter fra borgere som ønsker en cykelsti på Dyssevej ved Ubby.

I mange år har der været et stort ønske fra borgerne i Ubby-Jerslev området, om at få en cykelsti på Dyssevej, der går fra hovedvejen til Ubby, en vej med rigtigt meget trafik og hvor der til tider bliver kørt rigtigt stærkt.

For at få politikere i Kalundborg Kommune til at få øjnene op for nødvendigheden af en cykelsti på den tre kilometer lange strækning har Hvidebæk Lokalråd lavet en underskriftindsamling, her har 1193 personer skrevet under, underskrifter som onsdag blev overrakt til borgmester Martin Damm.

Der er rigtigt meget trafik og vejen er ikke speciel bred, samtidig er det er skolevej, både til Hvidebækskolen og til Ubby Fri og Efterskole, og mange vil gerne kunne cykle på arbejde i Kalundborg, derfor synes vi det er en god ide med en cykelsti, og vi er meget forbavset over den interesse der har været for at skrive under, vi havde været glade hvis 500 havde skrevet under” sagde Ole Eg Pedersen, Hvidebæk Lokalråd, da han overrakte de næsten 1200 underskrifter til Martin Damm.

”Jeg kender godt vejen og det er ikke urimeligt med en cykelsti. Kommunalbestyrelsen har jo vedtaget at der skal være cykelsti, og den er med blandt de fem prioriterede cykelsti projekter der er vedtaget,” sagde borgmesteren.

De tre af de fem cykelsti projekter er allerede finansieret og planlagt, det drejer som om cykelstien til Røsnæs, cykelstien mellem Drøsselbjerg og Kirke Helsinge og cykelstien mellem Havnsø og Føllenslev.

De to sidste cykelsti projekter der endnu ikke er sat tid på, er cykelstien midt i Kalundborg by og cykelstien på Dyssevej.

Nu håber Hvidebæk Lokalråd at cykelstien på Dyssevej kommer før den i Kalundborg, og hvis det er tilfældet vil den kunne etableres i 2022.

Det koster omkring to millioner kr. for hver kilometer cykelsti, og Hvidebæk Lokalråd håber de bliver indblandet inden cykelstien vedtages endeligt.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0