AnnonceLuk annonce




10 unge mænd bortvist fra Kalundborg Rock’er

12-08-2019

Lørdag aften lige omkring midnat opstod tumult ved indgangen til musikfestivalen Kalundborg Rock´er. 10-12 personer havde haft en uoverensstemmelse, som politiet nåede at skride ind overfor, før det udviklede sig til egentlig slagsmål.

Festivalledelsen ønskede personerne bortvist fra festivalen, så politiet bortviste 10 unge mænd i alderen 16-18 år fra lokalområdet.

Politiet blev på stedet indtil gruppen af unge mænd havde forstået, at de ikke længere var velkomne på stedet. 

Kl. 01.05 blev en 17-årig ung mand fra Kalundborg sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han råbte ukvemsord efter politiet.

Han kan forvente en bøde for den episode. Politiet orienterede værgerne til de unge under 18 år om episoden på festivalen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0