AnnonceLuk annonce




10 personer vinder en tur i luftballon

16-04-2018

Annette Pihlman, Butik A og Anne Jørgensen, Skoringen, er med i den store ballonfestival i Kalundborg i næste uge. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Vores Kalundborg afholder ballonfestival i dagene 23.24.25.26. og 28. april. 10 personer får muligheden for en tur i en ægte luftballon. Der trækkes lod blandt kunderne som har handlet i en butik tilsluttet Vores Kalundborg.

At flyve ballon er noget helt ud over det sædvanlige, nu får 10 personer muligheden for en fantastisk tur i luften over Røsnæs og Kalundborg. For at komme i betragtning kan man i hele uge 17, fra den. 23. til den 28. april udfylde en kupon i en af forretningerne i Kalundborg som er med i handelssamarbejdet Vores Kalundborg, og dermed er man med i konkurrencen om en af de eftertragtede ture i ballonen.

Den store luftballon stiger til vejr fra Dyrehøj Vingård på Røsnæs, fredag den 4. maj først på aftenen.

Forretningerne i Vores Kalundborg er gået sammen om en stor ballonfestival i næste uge, hvor der vil være rigtigt mange gode tilbud i butikkerne, men også masser af aktiviteter og konkurrencer.

Det er Dansk Revision, Brillehuset, Dyrehøj Vingård/Hr. Skov, Home, Swärds Guldsmedie, Kvickly, Føtex og Meny, der har sponsoreret de 10 pladser i luftballonen.

Hver af sponsorerne trækker i ugens løb lod om de pladser, de har sponsoreret, på nær den plads som Dansk Revision har sponseret. Den plads trækkes der lod om blandt alle kuponerne fra de deltagende forretninger, på Solskinspladsen lørdag den 28. april, kl. 12.  Her vil Peter Westergaard, Dansk Revision Kalundborg foretage lodtrækningen.

Mange af forretningerne som deltager i eventen har købt helium og masser af balloner, og præcis kl. 13 om lørdagen, efter at den sidste vinder er fundet, vil de mange balloner samlet blive sendt til vejrs fra Solskinspladsen som en festlig afslutning på ballonfestivallen.

Hvis vejret den 4. maj er for dårligt til at flyve ballon, så udsættes turen til en anden dag



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0