AnnonceLuk annonce




1-års fødselsdag og ømme ben

02-03-2021

Af Jens Nielsen

CrossFit Kalundborg kunne mandag fejre 1-års fødselsdag. Det blev fejret med kagemand, flag, balloner og genåbning af udendørstræningen.

Den 1. marts var det præcis et år siden at Shannie og Michael da Silva slog dørene op til CrossFit Kalundborg i en af de store haller på Casa Danica.

Men der gik desværre kun 11 dage, så blev CrossFit centret tvangslukket grundet corona. CrossFit centret blev så åbnet hen over sommeren for så igen at blive tvangslukket sidst på året, og er det stadig, men nu er der åbnet for udendørs træning med max 25 deltagere.

Mandag eftermiddag var der så igen fuld gang i udendørstræningen, samtidig med, at fødselsdagen blev fejret med kagemand, balloner og flag.

”Fordi vi hører ind under organiseret idræt, må vi gerne åbne for udendørs træning, så det er vi rigtigt glade for, og medlemmerne bakker flot op. Selv om mange har trænet hjemme så bliver der helt sikkert mange ømme ben de næste dage,” siger Shannie da Silva.

Da CrossFit Kalundborg stadig modtager kontingent fra medlemmerne har det ikke været muligt at søge regeringens hjælpepakker, men Shannie og Michael da Silva er glade for, at medlemmerne støtter op og, at det nu er muligt at træne udendørs.

”Selvfølgelig har vi mistet nogle medlemmer undervejs, men mange har støttet op og har betalt hver eneste måned, og så vil vi meget hellere det her end og sidde hjemme i sofaen og modtage hjælpepakker,” siger Shannie da Silva, mens musikken drøner ud af højtaleren og Michael da Silva instruerer de 16 deltagere på holdet i dagens øvelser.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0