AnnonceLuk annonce




Store hoveder og små kroppe

11-01-2018

Martin Nebelong underviser børn i Manga-tegning.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Manga-tegning er en tilbagevendende søndagsaktivitet for børn i Kalundborg sammen med underviseren, "tegne-guruen" Martin Nebelong. Allerede søndag den 21. januar er der mulighed for at lære Manga-tegning.

Den japanske manga-tegnestil er letgenkendelig: Store hoveder, små kroppe, enorme øjne, små næser og spidse hager, strittende frisurer og udtryksfulde bevægelser. Den tegnestil lærer Martin Nebelong fra sig, når han underviser børn i at tegne. Martin Nebelong er i øvrigt manden bag DR's ulandskalender 2017 Snefald.

”Vi kalder det Manga-Maraton, fordi vi bruger det meste af en hel søndag hver gangdet giver tid til fordybelse, til at blive endnu dygtigere og til hygge,” siger Martin Nebelong.

Selv tegner han på sin elektroniske tegneplade, når han giver tips til de tegneglade, men de fleste elever bruger ’oldschool’ tegneredskaber som blyant og papir.

De næste to gange med mangategning er søndag 21. januar og søndag den 4. marts kl. 11-15.30 i Bispegården i Kalundborg. Der er et nyt tema hver gang, og man kan sagtens deltage begge gange, ligesom både nybegyndere og rutinerede kan være med.

Tilmelding sker på kalundborgbib.dk under ’Det sker’, og der er et begrænset antal pladser.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0