AnnonceLuk annonce




Sommerlejr i Sorø

13-07-2020

kontakt@tv-kalundborg.dk

Dette års sommerlejr for Gørlev gruppe, DDS (Det danske spejderkorps) blev af en lidt anderledes karakter. Egentlig skulle spejdergruppen på divisionssommerlejr sammen med alle grupper i Antvorskov division, men grundet COVID-19 situationen var det ikke muligt, og sommerlejreren blev aflyst. Men det blev til en alternativ sommerlejr.

Spejdergruppen kontaktede Karl af Riise gruppe i Sorø, og arrangerede et hyttebyt i uge 28, så dette års sommerlejr gik til Grønningen i hjertet af Sorø. Som de forrige år cyklede juniorerne (4-6. klassetrin) afsted på lejr, mens minierne (1-3. klassetrin) tog offentlige transport med bus og tog. Lejerens tema har været personlig udvikling og det at rykke sine grænser, noget om cykelturen på 45 km i regn og blæst bevidnede.



”Vi etablerede lejr på fornemmeste spejdervis med køkkenbord, telte og hængekøjer. Idéen var, at spejderne kunne sove på forskellig vis igennem ugen, vi roterede sovesteder således, at der blev sovet i hængekøjer, telte og shelters,” fortæller Jacob Crone Rasmussen fra Gørlev gruppe, DDS.

På dag to blev alle udfordret, da spejderne fik besøg af Musholm A/S, som havde en kasse ørred med. Disse ørred var aftensmad, og den store rensning blev påsat. Alle deltagere fik en fisk, som skulle renses og efterfølgende blev fem udvalgt og fileteret. 

”Al aftensmad er naturligvis tilberedt over bål ugen igennem. Stor tak til Musholm A/S,” siger Jacob Crone Rasmussen, og fortsætter: ”En af aktiviteterne på lejren var, at vi skulle med Ester & Vester på tur igennem Sorø, som er en oplevelsestur for børn gennem byens historie. Det er nok ikke alle børn, der tænker, at museumsbesøg står øverst på listen over aktiviteter, men den her ide som VisitVestsjælland har laver er genial, og alle gennemførte og fik deres præmie.”

Is og regnvejr

På hjemturen havde spejderne lagt ruten en smule om, og de cyklede derfor en kortere rute, hvilket skulle vise sig, at være et godt træk, da det begyndte regne, så snart spejderne havde sat sig i sadlen.

”Vi gjorde stop ved Store Frederikslund, Cirkusland og efterfølgende var den sidste konkurrence, at der var is til dem, som kunne cykle hele vejen op ad Blæsinge bakke. Det lykkedes, og lederne måtte smide en is på bordet. Dog var det koldt nok i forvejen, og flere var presset af situationen. Men hvor der er vilje, er der vej,”slutter Jacob Crone Rasmussen.

Et nyt spejderår begynder med åbent hus tirsdag den 18. august kl 18.30 for enden af Vandværksvejen i Gørlev. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0