AnnonceLuk annonce




Kalundborg Biblioteker er her stadig - nu meget mere digitalt

10-01-2021

Corona raser fortsat, nu med muteret og fornyet kraft, og de biblioteksansatte er atter sendt tilbage til hjemmekontorene. Men Kalundborg Biblioteker har masser af digitale tilbud til brugerne, så man ikke går tør for læsestof eller andre kulturelle input.
Biblioteksklubben opruster digital formidling via Biblioteksklubben. Biblioteksklubben har tre nyhedsbreve, hvor man kan holde sig orienteret om Kalundborg Bibliotekers tilbud.
Under corona-nedlukningen vil Biblioteksklubbens nyhedsbreve udsendes med større hyppighed.

Er du til litteratur, så meld dig ind i Biblioteksklubbens Litteraturklub. Fokus er læseinspiration, og guides til hvordan du kan få fat i bøgerne via bibliotekets gratis online tjenester fx eReolen. Den gode litteratur kommer til sin ret som sjældent før og personalet vil gøre deres ypperste, for at du aldrig kommer til at mangle anbefalinger og adgang til læsestof, oplyser Kalundborg Biblioteker i en pressemeddelelse.

"Vil du have generel information om, hvad nedlukningen betyder for dig som biblioteksbruger, - men stadig ønsker kulturelle input, så meld dig ind i Biblioteksklubben for voksne. Via dette nyhedsbrev vil vi løbende fortælle dig om alle vores digitale services. Så snart vi må lave arrangementer igen, er det via dette nyhedsbrev, du vil få tilbud om foredrag og busture," fortæller Stine Veisegaard, faglig koordinator på Kalundborg Biblioteker, og fortsætter,

"For børn og forældre, kan vi tilbyde nyhedsbrevet Biblioteksklubben for børn og børnefamilier. Få her inspiration til læsning og aktiviteter til børn, som vi håber, kan give gode oplevelser under nedlukningen og hjemsendelsen fra skolen. Vi vil have særligt fokus på læsning, og snart skydes den landsdækkende læsekonkurrence i gang for børn, kaldet Vinterbogen."

Sådan tilmelder du dig Biblioteksklubben:
Læs mere og tilmeld dig via www.kalundborgbib.dk/klub, hvor du kan tilmelde dig et eller flere af nyhedsbrevene. Det er gratis at være medlem, og du kan til en hver tid afmelde dig igen.

NY Procedure for afhentning af bestilte bøger

Vær obmærksom på, at bibliotekerne har indført ny procedurer for aflevering og afhentning af reserverede materialer fra torsdag den 7. januar 2021. Det betyder, at borgerne kun på Kalundborg og Høng bibliotek kan hente reserveret materiale i et bestemt tidsrum.  Når man har modtaget en besked (enten via SMS eller E-mail) om at bestillingen er klar til afhentning, skal der ringes på tlf. 5953 5560 og aftale en tid. Læs mere om dette på hjemmesiden www.kalundborgbib.dk
Aflevering af bøger kan kun ske via postkasserne på henholdsvis Kalundborg Bibliotek og Høng Bibliotek . Husk at der ikke løber bøder på materialer lånt ved Kalundborg Biblioteker før 7 dage efter der er helt åben igen, derfor anbefaler bibliotekerne at man beholder materialerne hjemme, indtil der er fuldt åben igen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0