AnnonceLuk annonce




Stormøde om nedskæringer

13-03-2018

Center for misbrug på Slagelsevej. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 20. marts er der stormøde om nedskæringerne i hjælpen til psykisk syge i Kalundborg Kommune.

Kalundborg Kommune har fyret 15 medarbejdere, og nedlagt yderligere fire stillinger fra arbejdet med psykisk syge. Det får uoverskuelige konsekvenser for psykisk syge og deres familier, og det lægger et urimeligt pres på familier og frivillige, mener formand, Bjarne Rose Pedersen, Bedre psykiatri Kalundborg.

På mødet skal konsekvenserne af nedskæringerne diskuteres, og man kræver svar fra forvaltning og politikere: Hvad vil de gøre for at sikre hjælpen til psykisk syge i fremtiden? Vil politikerne trække besparelsen tilbage?

”Stop jagten på de svageste i samfundet. Når i skærer i hjælpen til de psykisk syge, ender ansvaret hos de pårørende. De har det hårdt nok i forvejen – det sidste de har brug for er, at skulle overtage kommunens arbejde. Støt i stedet op om de pårørende, de frivillige og de gode medarbejdere i kommunen. De kæmper alle sammen en heltemodig kamp for at give de psykisk syge og deres pårørende et godt liv,” siger Bjarne Rose Pedersen.

På mødet vil der være oplæg og debat, og man håber, at politikere og forvaltning vil stille op, og svare på spørgsmål. Alle er velkomne.

Mødet foregår den 20. marts kl. 18.30 til kl. 21 i Kalundborghallerne i mødelokale 4, indgang D ved det gamle torv. Dørene åbner kl. 18, og der er gratis adgang. Drikkevarer kan købes



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0