AnnonceLuk annonce




Jubilæums gymnastik

12-03-2018

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening (TGU) afholder stor gymnastikopvisning lørdag den 17. marts i forbindelse med deres 150 års jubilæum.

Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening (TGU) kan, skærtorsdag den 29. marts, fejre 150-års jubilæum. Det bliver fejret med forskellige arrangementer, bl.a. med en stor gymnastikopvisning på lørdag, den 17. marts, i Tømmeruphallen.

Modeshow meed gamle dragter

Dørene åbnes kl. 12, og kl. 13 går de første gymnaster på gulvet. I anledning af jubilæet vil der være forskellige tiltag til gymnastikopvisningen, bl.a. vil der være modeshow, hvor gamle TGU dragter bliver vist. Man har fået lov at låne flere, men er der endnu nogen derude, som ligger inde med dragter fra TGU regi, der må lånes ud denne dag, må man meget gerne kontakte TGU.

Sidste år var der ca. 850 betalende gæster til gymnastikopvisning i Tømmerup, og ca. 400 gymnaster var på gulvet på skift i løbet af dagen.

Jubilæumsfest Skærtorsdag

På skærtorsdag, der i år falder den 29. marts, afholder TGU selve jubilæumsfesten, hvor der vil være plads til 200 i multisalen i Tømmeruphallen. Festen bliver for hele familien, og der er derfor sørget for, at børn kan lege i enten cafeteriet eller i selve hallen, hvor der stilles en række redskaber op. Michelle Strøm, der forpagter i Tømmeruphallens Cafeteria laver mad, og man kan købe billetter til jubilæumsfesten via safeticket.dk KLIK HER



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0