AnnonceLuk annonce




Politiet har særligt fokus i denne uge

12-03-2018

Politiet foretager i denne uge en landsdækkende færdselskontrol rettet mod manglende brug af sikkerhedssele og brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Politiet landet over deltager i uge 11 (fra mandag den 12. til søndag den 18. marts 2018) i en fælles europæisk politiindsats mod manglende brug af sikkerhedsseler og andet sikkerhedsudstyr samt brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Brug af sikkerhedssele er et meget effektivt værn mod at komme til skade eller dø ved en trafikulykke. Brugen af sikkerhedssele reducerer således sandsynligheden for som bilist at blive dræbt i et uheld med 50 %, mens uheldsrisikoen ved at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen er op til fire gange højere end ved ikke at bruge telefonen.

Mobiltelefoner, GPS, computere og papirer er nogle af de fysiske ting, trafikkanter lader sig distrahere af, når de færdes i trafikken, men dagdrømmeri, træthed og stress fjerner også fokus. Alle faktorer er hyppige årsager til manglende opmærksomhed i trafikken. Der er uopmærksomhed involveret i cirka hvert tredje trafikdrab på vejene i Danmark.

I 2017 blev i alt 20074 trafikanter sigtet for at anvende mobiltelefon under kørslen, og 12371 bilister blev sigtet for manglende anvendelse af sikkerhedssele.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0