AnnonceLuk annonce




Det er et trist syn.

31-01-2018

Læserbrev.

Det er et trist syn, når man går igennem gågaden i Kalundborg. Flere butikslokaler står tomme og gaden giver ekko - Ingen mennesker på gaden. Det er trist, at der ikke er mere liv og gang i den i Kordilgade. Det giver på ingen måde lyst til at handle dér, så kan man lige så godt handle på nettet eller tage til Slagelse, Holbæk eller endda til København for at handle, der er trods alt større udvalg. Trist!

Men… Det der sker er så, at flere og flere butikker i Kalundborg vælger at give op, når vi som kunder vælger at handle andre steder. Byen dør langsomt. Det er en ond cirkel, vi er kommet ind i, og det er på tide vi bryder den. Hvad der ligger til grund for denne situation, er ikke uvæsentlig, men det er endnu vigtigere, hvad vi kan gøre for at vende denne udvikling til noget positivt. Vi skal starte med os selv. Vi bliver nødt til at understøtte detailhandlen i vores by, ved at begynde at handle lokalt. Det dur ikke længere at handle i nabokommuner eller på nettet. Det vil forstærke erhvervsdrivende i vores kommune og give flere mod på at åbne flere og mere nuancerede butikker og dermed skabe mere liv i byen.

Jer erhvervsdrivende i byen har i allerhøjste grad et medansvar. Kom nu ind i kampen og start dialogen med Jeres kunder om, hvad der skal til for, at de handler mere lokalt. Det nytter ikke noget, at I klager over at gaden er tom for kunder og samtidigt står passive overfor udfordringen. Gør dog noget!

Det er nu, vi skal holde sammen og holde liv i vores by. Handl lokalt! Start dialogen!

Jonas Ghiyati



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0