AnnonceLuk annonce




Stegt ´valgflæsk´ i Meny

14-11-2017

Købmand Peter Egebæk er klar med stegt flæsk med persillesauce på lørdag. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Meny Kalundborg inviterer til gratis valgflæsk på lørdag den 18.november, hvor spidskandidaterne til kommunevalget udfordres få dage før valget. Udover flæsk med persillesauce, øl og snaps – samt ikke mindst muligheden for at snakke politik med nogle af de kandidater, der stiller op til kommunevalget 2017, er billetten også et gavekort til Meny Kalundborg således, at flæsk og øl bliver gratis, når man indløser gavekortet/billetten i forretningen på lørdag.

Er man lidt sulten, når man skal handle på lørdag, er det en god idé lige at købe en billet til valgarrangementet i teltet foran Meny i Kalundborg, da billetten også fungerer som et gavekort til forretningen, men kun på lørdag. Dvs. udover en valgdebat, hvor det er borgernes spørgsmål, der er i centrum, kan man fylde maven med stegt flæsk med persillesauce.

”Vi vil gerne bidrage til, at borgerne i Kalundborg får mulighed for at stille spørgsmål til de forskellige politikere. Vi går hver især med nogle spørgsmål, og nu er der måske mulighed for at få svar på nogle af dem, og så oven i købet under hyggelige rammer, hvor man kan spise og drikke lidt samtidig. Billetten man køber, fungerer i øvrigt som et gavekort til Meny i Kalundborg, som man kan indløse samme dag, når man handler,” fortæller købmand Peter Egebæk.

Politiske budskaber kommer således til at stå i kø sammen med stegt flæsk på lørdag kl. 12 på parkeringspladsen ved Meny i Kalundborg, hvor Peter Egebæk har fået stillet telt m.m. op til formålet. Debatten styres af journalist hos TV-Kalundborg, Gitte Korsgaard Fenger.

Billetter til arrangementet købs i kiosken hos Meny

Følgende kandidater, der stiller op til kommunevalget, kommer:

B – Radikale Venstre: Ole Glahn

C – Det Konservative Folkeparti: Jesper Wienmann Hansen

F – Socialistisk Folkeparti: Thomas Malthesen Hjorth

I – Liberal Alliance: Jimmy Sørensen

M – Mangfoldighedspartiet: Qerim Selmani

V – Venstre: Niels Erik Sørensen

A – Socialdemokratiet: Gunver Jensen

D – Nye Borgerlige: Lis Dannenberg

O – Dansk Folkeparti



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0