AnnonceLuk annonce




SF på cykel

12-09-2017

SFs spidskandidat til kommunalvalget, Thomas Malthesen Hiorth sætter fokus på cyklisterne i kommunen i dag.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I forbindelse med afholdelse af Post Nord rundt i dag, tirsdag, i Kalundborg vil SF Kalundborg sætte fokus på cyklisterne.

SFs spidskandidat til kommunalvalget, Thomas Malthesen Hiorth, vil cykle fra Tømmerup Skole i dag kl. 14, og vil i det omfang det er muligt følge feltets rute til Kalundborg og herfra ad Nørre Allé og Klosterparkvej. Turen ender i Præstegade, hvor forhenværende borgmester, Tommy Dinesen bor.

Undervejs vil Thomas Malthesen Hjorth dokumentere cyklisternes forhold ved hjælp af billeder og video, og det vil være muligt for interesserede at få en snak med ham ved Præstegade 9 i Kalundborg kl. 15, og høre om hans oplevelser på turen, generelle betragtninger om forholdene for cyklisterne i kommunen, og hvorfor SF i Kalundborg prioriterer dette område højt.

Alle er velkomne til at deltage fra starten i Tømmerup kl. 14, eller møde op ved Præstegade 9 kl. 15.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0