AnnonceLuk annonce




Kalundborg Bogbyer støtter lokale forfatterspirer

18-06-2017

Forfatterskolen for Unge. Privatfoto.

Af Gitte korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Når Forfatterskolen for unge i Midt- & Vestsjælland sender unge, lokale forfatterspirer af sted til sommercamp i Havnsø den 31. juli – 5. August, bliver det med støtte fra foreningen, Kalundborg Bogbyer.

Kalundborg Bogbyer har valgt at støtte op til seks elever med 500 kr. hver til betaling af deltagergebyret på sommercampen for unge lokale forfatterspirer i Midt- og Vestsjælland. På den måde bliver deltagelsen helt gratis for eleverne.

"Vi er glade for at kunne støtte de unge forfattertalenter her i kommunen. Det er dem, der skal holde litteraturen i live fremover. Vores formål er bl.a. at fremme bogens og litteraturens placering i byens kulturelle liv så det, at støtte forfatter og digterspirer på internatet i Havnsø, ligger helt i tråd med Bogbyers formål og virke,” fortæller Bjarne Hedegaard, der er bestyrelsesformand i Kalundborg Bogbyer

Tilmelding til sommercampen i Havnsø er åben for alle i alderen 12-19 år, og går man på FGK kan man også komme med, trods alderen her er 16-22 år. Man kan endvidere læse mere, og tilmelde sig her: https://forfatterskolenforunge.wordpress.com/sommercamp/

Forfatterskolen for unge er et forløb hos Kalundborg Biblioteker, hvor professionelle forfattere underviser unge i alderen 12-19 år i at skrive. Næste sæson starter i september 2017, og man kan allerede nu tilmelde sig ved at skrive en mail til anders.greis@kalundborg.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0