AnnonceLuk annonce




Nissecafé i den gamle bagerforretning

01-12-2016

Billede fra sidste års 'Julemandens værksted'. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Sidste år var der Julemandens værksted i den tidligere glarmesterforretning i Kordilgade på Øen i Kalundborg, i år har SYMB! ført idéen videre, og laver Nissecafé, men denne gang dog i den tidligere bagerforretning i Skibbrogade i Kalundborg.

Ulla Nørgaard Madsen er tovholder på projektet, og har i løbet af kort tid fået sat det hele i gang sammen med andre fra SYMB! i Kalundborg.

SYMB! vidste ikke helt, hvor de kunne have nissecaféen henne, men da de spurgte Peter Baun-Pedersen, der ejer lokalet, hvor den tidligere bager i Skibbrogade lå, om de måtte låne lokalet til Nissecafé, var svaret med det samme ja.

”Nissecaféen er jo en slags opfølgning på sidste års julemandsværksted. Men da de ikke kunne lave det i år, henvendte de sig til SYMB! og spurgte, om vi ville lave noget, og det synes vi, var en rigtig god idé,” siger Ulla Nørgaard Madsen.

Alle er velkomne, børn som juleglade voksne, og hos alle folkene bag Nissecaféen håber man, at rigtig mange børn og voksne - også familier, der er på juelshopping - har lyst til at kigge forbi.

”Man kan lave julepynt, juledekorationer, høre historier, få julegodter og meget mere på nissecaféen,” fortæller Ulla Nørgaard Madsen.

Det er frivillige fra SYMB! samt andre venlige sjæle, der står bag årets Nissecafé i den gamle bagerforretning, men har man lyst til at agere hjælpenisse i anledning af julen, er der stadig plads til hjælpende hænder. Man kan i så fald kontakte Ulla Nørgaard Madsen på tlf.nr. 2445 4508.

Åbningstiderne i nissecaféen vil være mandag og torsdag kl. 9-17. Lørdag kl. 10-14 på adressen Skibbrogade 55 i Kalundborg (lige over for Café Solsikken).



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0