AnnonceLuk annonce




Udstilling på Høng Bibliotek

25-10-2016

Michael Reinhardt udstiller på Høng Bibliotek til november.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I november påbegynder Kalundborg Biblioteker et helt nyt udstillingsformat op på Høng Bibliotek. Formatet giver kunstnere mulighed for at hænge udstillinger ned fra loftet, og på den måde skabe helt nye oplevelser af deres værker.

Fredag den 4. november er der fernisering på Høng Bibliotek med Michael Reinhardts anderledes udstilling ’På Hovedet’. Udstilingen er den første af flere i et nyt udstillingsformat.

"Det er et fantastisk rum, Høng Bibliotek har, og vi har længe gerne ville bruge det til noget, Nu er muligheden der, og vi er glade for at kunne udnytte biblioteksrummet endnu mere i Høng,” siger Litteratur- og kulturformidler, Anders Greis

Det bliver den lokale kunstner, Michael Reinhardt, der som den første prøver kræfter med det nye format. Han laver en udstilling, der slet og ret hedder "På hovedet", og der er fernisering fredag d. 4. november kl. 16-18 på Høng Bibliotek.

Der skal sjældent ret meget til at styre tanken i en bestemt retning – eller sætte fantasien i svingninger.

”Med udstillingen ”’På Hovedet’ leger jeg med begrebets betydninger og har valgt dukkeuniverset som en ramme, hvori ting kan ske. For nogle, vil dele af installationen pege i retning af noget makabert og erotisk, imens andet måske vil kalde på smilet. Og på den måde afspejler værket noget grundlæggende menneskeligt, som frygt, nydelse og glæde. Fra starten af processen var det ikke min mening, at styre oplevelsen. Hensigten har været, at præsentere usammenhængende fragmenter – med fællesnævneren at vende ting på hovedet for at tilføje nye oplevelser af velkendte emner, og så lade beskueren selv stykke fortællinger sammen. Det er gået nogenlunde som oprindeligt planlagt, men som så ofte i den kreative proces overtager materialet styringen, og jeg får undervejs overraskende oplevelser,” siger Michael Reinhardt og fortsætter:

”Invitationen, fra Kalundborg Biblioteker, om at udføre en hængende installation, var en udfordring, jeg selvfølgelig ikke kunne sige nej til, og processen var hurtigt i gang. Jagten på mannequin- og legetøjsdukker var som en slags skattejagt i blinde, og efterhånden, som jeg fandt objekterne måtte idéerne ændres og tilpasses virkelighedens muligheder, og forskellige temaer afløste hinanden. Det i sig selv var både begrænsende og kreativt appellerende. Det har været besværligt, tidskrævende og sjovt – og jeg er glad for udfordringen. ’På Hovedet’ i Høng er ikke min sidste installation.”

Ougtved skov på Kalundborg Bibliotek

I november kan man ligeledes opleve Poul Erik Nilssons træskulpturer på Kalundborg Bibliotek. Poul Erik Nilsson arbejder mest i træ og samler inspiration og materialer i skovene ved Ougtved, hvor han bor.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0