AnnonceLuk annonce




Foredrag om det fjerne Østen

20-09-2016

Med tog til det fjerne Østen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Søren Christensen, Ejvind Jensen & Niels Sveistrup kommer til Røsnæs Forsamlingshus den 4. oktober og fortæller om deres rejse til det fjerne Østen.

Tre ’drenge’ på tilsammen 188 år rejste i maj/juni 2007 med tog fra Høng til Lhasa. Herfra fortsatte de med 4WD gennem Himalaya til Kathmandu i Nepal. Efter nogle dages ophold videre med fly til Delhi og igen med fly fra Delhi via London til Kastrup.

Den sidste strækning, Kastrup-Høng, foregik også med jernbane for at afslutte rejsen som den begyndte, på stationen i Høng.

I alt kørte de tre eventyrlystne herrer 16.000 km med jernbane. Ikke i ét stræk, men med ophold i Stockholm, Helsinki, Skt. Petersborg, Moskva, Ekaterinburg, Irkutsk, Beijing og Xian.

Foredraget er en spændende aften med billeder og fortællinger fra turen. Mange har allerede været underholdt af beskrivelsen om jernbanerejsen til Det Fjerne Østen, men foredraget kan stadig samle publikum.

Arrangementet finder sted tirsdag den 4.oktober kl. 19 i Røsnæs Forsamlingshus i Ulstrup.

Billetter kan købes via www.kalundborglif.dk / Dagli' Brugsen, Ulstrup – senest 30.september.

Røsnæs Forsamlingshus arrangerer foredraget i samarbejde med Kalundborg Kommune i projektet Liv i Forsamlingshusene.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0