AnnonceLuk annonce




En dag med trafikulykker

13-09-2016

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard  gitte@tv-kalundborg.dk

I går eftermiddags kørte politi og ambulancepersonale ud til tre trafikulykker i Kalundborg.

Bl.a. et færdselsuheld, hvor en person var blevet påkørt ved Elledevej i Raklev. En 28-årig mand fra Kalundborg kørte i en personbil ad Elledevej mod nordvest, og I T-krydset ved Raklev Høje påkørte han en 20-årig mand fra Kalundborg, der som kondiløber og med musik i ørerne ville fortsætte sit løb fra Elledevej og videre ad Raklev Høje mod syd.

Kondiløberen blev i den tilkaldte ambulance bragt til skadestuen, men blev efter en undersøgelse senere udskrevet som uskadt, men dog med diverse knubs. Den tilkaldte lægehelikopter blev derfor ikke benyttet. Politiet forsøger nu at klarlægge de nærmere omstændigheder ved uheldet for at kunne afgøre, om nogen skal drages til ansvar for ulykken.

Derudover var der også et trafikuheld på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg midtby omkring kl. 16.30, hvor en 27-årig mand fra Sønderborg var uopmærksom under kørslen ad Sct. Jørgensbjerg mod vest i en personbil. Ved en lysregulering ved noget vejarbejde var en 42-årig kvinde fra Hørve i forvejen standset, men blev påkørt bagfra af den 27-årige. Ingen kom til skade ved uheldet, hvor der kun skete mindre materiel skade på bilerne.

Ligeledes var der også et trafikuheld ved Engvej/Hedevej i Kalundborg lidt før kl. 18, hvor en 16-årig ung mand kørte på sin knallert ad Hedevej mod vest. I krydset ved Engvej fortsatte han af ukendte årsager ligeud, kørte derved igennem en hæk og ramte til sidst en husmur.

Den 16-årige blev i en tilkaldt ambulance bragt til sygehuset i Slagelse, hvor han blev indladt med diverse knoglebrud. Politiet indbragte hans knallert til nærmere tekniske undersøgelser. Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, og den 16-årige meldes uden for livsfare.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0