AnnonceLuk annonce




Drømmen om at blive politibetjent

20-08-2016

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Midt- og Vestsjællands Politi holder den 1. september informationsmøde omkring politiuddannelsen på politistationen i Roskilde.

Hvis du går med planer om at gennemgå politiuddannelsen, kan man nu komme til informationsmøde og få information samt tale med nogle af dem, der er i gang med deres uddannelse inden for politiet.

”Det er en rigtig spændende uddannelse, hvor man får lov at prøve mange forskellige ting. Hverdagen som ansat i politiet byder på mange forskellige opgaver, der er ikke to dage, der ligner hinanden. Jeg har ikke fortrudt et øjeblik,” fortæller 35-årige politibetjent Peter, der startede i politiet i 2014. Peter er i øjeblikket i en efterforskningsafdeling.

27-årige Cecilia er for ganske nylig blevet fastansat i politiet, og hun deler Peters glæde ved politiarbejdet, og hun håber, at der er mange, der har lyst til at komme ind i det fællesskab, der også er i politiet. Cecilia arbejder i beredskabet i Roskilde. Lige så siger uddannelsesvejleder Anders Nyholm.

”Vi glæder os til at se rigtig mange interesserede til en spændende aften, hvor vi lægger vægt på at give deltagerne mulighed for at stille alle mulige spørgsmål om uddannelsen og arbejdet i politiet”, siger Anders Nyholm.

Af hensyn til adgangskort mm. skal man sende en tilmelding via E-mail med fulde navn og cpr.nr til Anders Nyholm på ANY003@politi.dk Yderligere spørgsmål kan rettes til Anders Nyholm på ovennævnte E-mail eller via telefon 41939214. 

Informationsmødet foregår den 1. september kl. 19 – 21 på Skovbogade 3 i Roskilde. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0