Alliance skrevet under

Fra venstre, produktionsdirektør Michael Hallgren, Novo Nordisk, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og borgmester Martin Damm. Foto Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I dag blev rekrutteringsalliancen mellem industrien, erhvervsrådet, kommunen og fire arbejdsløshedskasser for højtuddannede til virkelighed.

Det er Akademikernes A-kasse, der har taget initiativ til den nytænkende rekrutteringsalliance, der i dag blevet skrevet under på Novo i Kalundborg. Det er repræsentanter fra Novo Nordisk, Kalundborgegnens Erhvervsråd, Jobcenter Kalundborg og Akademikernes A-kasse, der har tegnet rammerne for partnerskabet – ’Kalundborg Rekrutteringsalliance’.

Formålet er at matche virksomhedernes ledige job med de ledige medlemmers kompetencer. For A-kasserne er det en mulighed for at synliggøre medlemmernes kompetencer. For kandidaterne styrker det deres mulighed for at finde et relevant job. For virksomhederne betyder det eksponering af de ledige jobs og en optimeret rekrutteringsproces.

”Det er et stort skridt i den rigtige retning, da denne alliance vil give et meget bedre netværk således, at de højtuddannede kandidater, som vi fx har brug for, bliver opmærksomme på, hvilke spændende jobmuligheder, der findes herude. Alliancen er med til at synliggøre de udfordringer, som vi hver især har i denne forbindelse,” siger Michael Hallgren, der er produktionsdirektør for Novo Nordisk i Kalundborg.

Spændende nytænkning for Kalundborgvirksomheder. Læs mere. Klik her.

Også beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) var positiv over for den nye ídé.

”Det er et beundringsværdigt projekt, men desværre også et nødvendigt skridt, som vi i Beskæftigelsesministeriet bestemt støtter op om. Det er jo helt uacceptabelt, med den ledighed inden for akademikere, der er i Danmark, at store virksomheder herude mangler akademisk arbejdskraft. Det må der gøres noget ved, og det tror jeg, at den alliance kan bidrage positivt til,” siger han.

Underskrivere af aftalen:

Kalundborg Kommune, Borgmester Martin Damm

Kalundborgegnens Erhvervsråd, Ole Lauritzen, Bestyrelsesformand

Jobcenter Kalundborg, Jens Folman, arbejdsmarkedschef

Novo Nordisk, Michael Hallgren, Produktionsdirektør

Novozymes, Gerrit Liebgen, Director

Statoil Refining Denmark, Jofrid Klokkehaug, adm. direktør og Allan Krestensen, personalechef.  

DONG Energy

NOV – National Oilwell Varco, Mads Thygesen, Plant Director

Gyproc, Mats-Arne Olsson, Managing Director

Kalundborg Forsyning, Hans-Martin Friis Møller, direktør

Kalundborg Gymnasium, Peter Abildgaard Andersen, Rektor

Høng Gymnasium

Akademikernes A-kasse, Mette Gregersen, Vicedirektør

Magistrenes A-kasse, Hans Peter M. Andersen, direktør

CA A-kasse, Christian Sørbye Friis, direktør

Ledernes A-kasse, Anne Bou Casals, forsikringschef

Region Sjælland, Peter Jacobsen, 1. næstformand

 

Del