Video: Kalundborg oversvømmet efter skybrud

Tekst foto og video: Jens Nielsen

Kalundborg er blevet ramt af et vildt skybrud, hvor der er blevet målt hele 42 millimeter regn på en halv time. Det er tæt på et tredobbelt skybrud. 

Kalundborg blev ramt af et voldsomt skybrud mandag først på eftermiddagen. På kort tid stod flere veje under vand, bl.a. Elmegade hvor vandet stod højt i gaden, men også Sydhavnsvej i området omkring OK Tanken var hårdt ramt, og på Røsnæsvej blev trafikken også generet af vandmasserne.

Også butikken Bahne i Kordilgade blev ramt af det kraftige skybrud, her er der kommet vand i butikken.

Skybruddet i Kalundborg mandag er femte-kraftigste skybrud målt over 30 minutter i Danmark siden 2011, oplyser TV2 Vejret.

Der skal normalt mere end 15 millimeter på en halv time til for at få et skybrud.

Video: Jokum Tord Larsen

Del