AnnonceLuk annonce




Sejerøfærge snart tilbage i rute

13-07-2021

Sejerøfærgen (på foto) brød sammen lørdag, og færgen er nu midlertidigt erstattet af Nekseløfærgen, der er en del mindre. Dog regner man med, at Sejerøfærgen er klar til at sejle igen senest fredag.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Sejerøfærgen brød sammen lørdag, og er fortsat ikke i stand til at sejle pt., derfor er den noget mindre Nekseløfærge sat ind på ruten i stedet. Dog forventer man nu, at Sejerøfærgen igen er klar til at sejle senest fredag.

Siden lørdag har man sejlet med den noget mindre færge fra Havnsø til Sejerø, og det har givet nogle udfordringer, da den færge kan tage langt færre biler med ombord, og ligeledes passagerer. Men nu regner man med, at Sejerø-færgen er tilbage på sin vante rute senest fredag. 

”Vi afventer nu af modtage den reservedel, som vi mangler fra udlandet, og  satser på, at vi er tilbage med Sejerøfærgen senest fredag,” fortæller overfartsleder hos Sejerøbugtens Færger, Rune Nilsson, og fortsætter: ”Vi regner ikke med, at selve montage- og reparationsarbejdet vil tage lang tid, og derfor håber og forventer vi også, at kunne sejle igen om få dage.”

Kommunikationen bliver forbedret

Mange af de ventende passagerer i Havnsø har i weekenden kritiseret Sejerøbugtens Færger for dårlig kommunikation med kunderne, da mange kørte forgæves søndag. Rune Nilsson erkender, at de skulle have løst den del af opgaven bedre, og det gør de fremadrettet.

”Vi har brugt vores normale kommunikationskanaler, som er sms til dem, der har booket færgebillet, og har meldt sig på sms samt på vores hjemmeside. Men det har ikke været godt nok, da mange ikke har fået besked, og derfor er vi i gang med at finde ud af, hvordan vi kan gøre den del bedre. Fremover bliver der noget med at give informationerne via folks bookninger,” slutter han af med at fortælle.

Læs også: Sejerøfærge har fortsat mindre afløserfærge i rute


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0