AnnonceLuk annonce




Arkitektuddannelse bør ligge på Kålund Kloster.

12-07-2021

Læserbrev: Arkitektuddannelse bør ligge på Kålund Kloster

Den kommende arkitektuddannelse i Kalundborg kan placeres på Kalundborg Kloster!
Høringen om den kommende bebyggelse i Klosterparken vedrører ikke kun den planlagte spolering af parken.
Høringen vedrører også en ændret anvendelse af Kålund Kloster. Her er planen at sælge ud af arvesølvet, som Susanne Ladefoged har beskrevet det, ved at omdanne bygningen til millionærlejligheder.

Vi kan bevare ejendommen i fællesskabets regi ved at placere den kommende arkitektuddannelse der. Bygningen har rummet en kommunal forvaltning i mange år og har derfor en række relevante faciliteter som toiletter, elevator og mulighed for kantine i kælderen.

Kålund Kloster vil være en værdig og passende ramme om en arkitektuddannelse og skulle faciliteterne ikke række til kunne man passende opfylde det løfte om genopførelse af en østfløj til gården, som Anders Villadsen har gjort opmærksom på blev lovet i sin tid.

Kaj Buch Jensen, Kalundborg.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0