AnnonceLuk annonce




Syg datter nægtet ekstra hjælp ved skolestart.

11-07-2021

Læserbrev: Syg datter nægtet ekstra hjælp ved skolestart 

I disse uger har vi fejret en masse nye Studenter, den sidste studentervogn er lige kørt i garagen. Disse unge mennesker er alle kommet godt igennem deres skolegang. I Gørlev har vi en familie siddende med pigen Tea der efter planen skal starte i 0 kl. til August og som måske er Student om 12-13 år.

Men dette kan kun lade sig gøre ved at hun får den rigtige start på livet som skoleelev. Jeg er stadigvæk forbavset over at man som forvaltning kan sige nej til at et barn kan få støtte måske det første halve år af sin skolekarriere. Vi taler om et barn der allerede har været usædvanligt meget igennem, har været syg over halvdelen af sit liv, og været indlagt 1 år. Ja det koster penge på den korte bane, men vil blive langt dyrere i længen, hvis man ikke kan sætte støtten ind fra starten, Vi taler om at vi skal have mennesket i Centrum, og se det enkelte individ, gælder dette ikke børn? Der er i mange tilfælde hvor man har hjælpelærer i klasserne. Hvorfor ikke i dette tilfælde? Pigen skal jo ikke have hjælp hele tiden, kun ved toiletbesøg der er lidt, flere gange ind gennemsnittet, men tænk på hvad læren/pædagogen kan hjælpe de andre elever med i resten af tiden. Hjælp det barn og den familie med at komme ud på den anden side. Hjælp den familie, ved at deres datter kan få den hjælp der er behov for. Giv dette barn en god start til måske at blive Student ud i fremtiden. Jeg håber at Thomas Maltesen Hjort (SF) Kan få forvaltningen til at kikke på sagen igen, Og vi kan få dem guidet til den korrekte afgørelse. 

Kathrin Kok, Socialdemokratisk kandidat til KV21  


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0