AnnonceLuk annonce




Team Rynkeby drager atter af sted

09-07-2021

Team Rynkeby Vestsjælland cyklede fredag eftermiddag afsted på Danmarkstour fra Høng. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fredag eftermiddag kørte Team Rynkeby Vestsjælland af sted fra Høng, men heller ikke i år mod Paris. COVID-19 ulmer stadig lidt i baggrunden, og derfor går turen atter rundt i Danmark i stedet. De blev hilst farvel af familie og venner, der stod med flag, da de trillede ned ad vejen fra Rynkebo i Høng, gennem Høng by, hvor flere stod med flag og ønskede dem god tur.

Team Rynkeby kommer heller ikke til Paris i år grundet, de forhåbentlig sidste, COVID-19 udfordringer, men heller ikke i år forhindrer det rytterne i at køre en lang tur. Træningen har ikke været forgæves, for igen er Paris skiftet ud med Danmark rundt. Turen begyndte i Høng fredag eftermiddag, hvor de cyklede mod København. 

Alle på Team Rynkeby Vestsjælland blev præsenteret, ryttere såvel som servicefolk. Ydermere blev alle sponsorer takket for hjælpen. Dernæst kørte de samlet af sted, gennem Høng by, mod København. Da Team Rynkeby har 20 års jubilæum i år, skal de begynde turen fra Zoo i København sammen med de andre sjællandske Rynkebyhold. De kører i samlet flok gennem København indtil holdene deler sig ud på hver deres rute gennem Danmark.

Vi begynder med 70 mm regn i København i morgen, så er vi ligesom i gang. Men det er fløjtende lige meget, det bliver en fantastisk tur,” sluttede holdkaptajn, Niels Urban Hansen, af med at sige.

Turen er ca. 1.500 km., og formålet er, som altid, at samle penge ind til Børnecancerfonden. Starten gik fra Rynkebo i Høng fredag eftermiddag, hvorefter de kører mod Amager. Lørdag forlader de igen København, efter turen sammen med de andre sjællandske hold, og kører videre mod Ebeltoft, Rebild, Hirtshals, Viborg, Horsens, Fåborg, Stege og til slut tilbage til Slagelse.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0