AnnonceLuk annonce




Nyt videorum er både udtryk for nytænkning og nærhed

02-07-2021

Af Jens Nielsen

Nærklinikken i Kalundborg er kommet godt fra start, med god opbakning fra befolkningen og et stadigt større patientgrundlag. nyt videorum er både udtryk for nytænkning og nærhed.

Èn af fordelene ved Nærklinikkerne er, at det er Region Sjælland der ejer klinikken, og derfor også kan benytte den til, at prøve nye initiativer af.

Socialdemokratiet i Region Sjælland har et ønske om, at så mange konsultationer med lægen, skal foregå så tæt på borgeren som muligt, og helst hjemme hos borgeren selv. Her er videokonsultationer i mange tilfælde en rigtig god og nem løsning for eksempelvis kronikeren, der skal have en rutine konsultation på sygehuset.

”Vi arbejder nemlig hele tiden på at gøre sundhedsvæsenet nemt og nært for vores borgere, uanset hvor man bor i vores region. I stedet for, at borgerne skal komme til sundhedsvæsenet, skal sundhedsvæsenet i højere grad komme til borgerne. Vores nye videorum er både udtryk for nytænkning og nærhed,” siger Kirsten Rask, medlem af Regionsrådet (S) i en pressemeddelelse.

Det er imidlertid ikke alle patienten der er lige trygge ved videokonsultationer helt på egen hånd, og har brug for hjælp af en sundhedsmedarbejder.

”Derfor har vi tage initiativ til at oprette et videorum på Nærklinikken i Kalundborg, hvor borgerne kan få den hjælp som de har brug for, til at gennemføre konsultationen, og når borgeren så er blevet tryg ved det, kan borgeren måske gennemføre videokonsultationen på egen hånd hjemmefra,” oplyser Kirsten Rask.

Tilbuddet gælder for alle borgere, uanset hvilken læge man ellers er tilknyttet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0