AnnonceLuk annonce




8-årige piger fik is af fremmed mand

24-06-2021

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag aften fik politiet en anmeldelse fra et forældrepar i Svebølle. Deres datter på otte år og hendes veninde havde mødt en mand, der gav pigerne is og sagde forskellige ting til dem. Politiet ved endnu ikke, hvad mandens hensigt har været, men følger op på sagen.

”Det er en uhensigtsmæssig opførsel af en voksen over for børn, og det går vi selvfølgelig videre med. Vi kunne ikke tale med pigerne i går, da de var lagt i seng, da vi fik anmeldelsen. Men vi følger op på sagen, og skal have fundet ud af, hvad der præcis er foregået,” fortæller Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet forstår forældrenes bekymring, og mener, at det er fint, at alle i området tager oplysningerne til efterretning.

”Det er rigtig fint, at man tager oplysningerne til efterretning, men det er også vigtigt, at man ikke pisker en stemning op. Nu skal vi finde ud af, hvad der er foregået. Kan en person genkende sig selv i den her historie, bør han give sig til kende, så vi kan få hans version af historien også, og finde ud af, hvad hensigten har været. Uanset, er det fint at være opmærksom som forældre, indtil vi ved mere,” siger Martin Bjerregaard.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0