AnnonceLuk annonce




De hvide vægge fik farver

19-06-2021

Tirsdag den 15. juni var der fernisering på Trekløveret i Kalundborg. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag den 15. juni blev der afholdt fernisering på Trekløveret i Kalundborg, hvor borgerne havde malet egne malerier. COVID-19 kom igen, og dagtilbuddet Møllebakkegården skulle begrænses i fremmøde. Det blev derfor besluttet i december 2020, at alle borgerne på bostederne skulle blive hjemme, og dagtilbuddet blev etableret der. I den forbindelse valgte pædagoger og borgere, at botilbuddet skulle friskes op med farver på de hvide vægge. 

Det resulterede i at socialpædagog Gitte Jerichow og Helene Folsach Urup Hansen, der er studerende, skulle være på Trekløveret indtil videre. Der gik hurtigt et halvt år i andre rammer, Helene Folsach Urup Hansen er færdig med sin praktik og Gitte Jerichow vender tilbage på Møllebakkegården på mandag i næste uge. Men inden da blev der afholdt fernisering.

”Der kom på et tidspunkt et forslag, om vi ikke kunne lave noget til alle de hvide vægge i den bo-gruppe, vi var i. Det forslag greb vi med det samme, og fik købt lærreder m.m. og dermed i gang med penslerne. Det var ikke alle borgere, der havde lyst til at være med i starten, men det smittede, så det endte med, at alle fik lavet billeder. Efterhånden blev de hængt op i deres fællesrum, så alle kunne se dem. Enkelte borgere ville have de billeder, de havde lavet i deres egen lejlighed. Nogle var også meget ihærdige, og fik lavet mange gode malerier, som de er meget stolte af,” fortæller Gitte Jerichow.

Den 15. juni blev dagen for fernisering, hvor bo-gruppens personale deltog, da der stadig ikke må være besøg på tværs. Der var champagne og snacks, og Christina Hansen bød velkommen. Til ferniseringen kunne personalet gå rundt og kigge på de mange forskellige flotte billeder. 

”Det har været en fantastisk proces til trods for, at borgerne nogle gange havde udfordringer ved, at vi pludselig var hjemme i deres private hjem og have dagtilbud der. Det var jo ikke, som det plejer. Nu vender vi tilbage til hverdagen igen, men vi er bevidste om, at der går noget tid, inden hverdagen er tilbage som inden Corona,” slutter Gitte Jerichow.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0