AnnonceLuk annonce




Går efter borgmesterposten

16-06-2021

Fra venstre: Britta Adolfssen, Jens H. Jonassen, Peer Justesen, Kurt Pedersen, Britta Christensen, Niels K. Andersen, John Vind (på hug), Tove Justesen, René H. Nielsen og førerhunden Sam. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I slutningen af maj afholdte Dansk Folkeparti Kalundborg den årlige generalforsamling, der blev holdt i Ubby Kultur- og Forsamlingshus. Efter generalforsamlingen havde viceborgmester Peter Jacobsen et længere indlæg om det kommende kommunalvalg, hvor Dansk Folkeparti målrettet går efter borgmesterposten.

Det er efterhånden blevet til en tradition hos Dansk Folkeparti i Kalundborg Kommune, at der begyndes med middag, inden afholdelse af selve generalforsamlingen. På grund af COVID-19 restriktioner var dette års generalforsamling med tilmelding. Tilmeldingen blev holdt lige under 50 personer, så alle restriktioner blev overholdt. Det blev en travlt aften for dirigenten, da der skulle vælges flere nye folk til tillidsposterne, og kommunevalg 2021 blev diskuteret, hvor viceborgmester Peter Jacobsen går efter borgmesterposten. 

”Der har allerede været holdt mange møder omkring planlægningen af KV21, hvor alle sejl vil blive sat for, at vi kan nå hele vejen i mål. Specielt nye blå samarbejde imellem Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance tegner allerede godt. Hele KV21-teamet og bestyrelsen glæder sig til, at kommunalvalget for alvor går i gang efter sommeren,” siger Peer Justesen, der er formand for DF-Kalundborg.

Peer Justesen blev genvalgt som formand for DF-Kalundborg, og kunne herefter gå i gang med sit 11. år som formand. Som ny næstformand blev valgt Niels K. Andersen.

I dag består bestyrelsen af følgende personer:

  • Formand Peer Justesen, Svebølle
  • Næstformand Niels K. Andersen, Viskinge
  • Kasserer Berit Christensen, Jerslev Sjælland
  • Sekretær René H. Nielsen, Høng
  • Bestyrelsesmedlem Tove Justesen, Svebølle
  • Bestyrelsesmedlem John Vind, Kalundborg
  • Bestyrelsesmedlem Kurt Pedersen, Høng
  • Suppleant Jens Høgholm Jonassen, Kalundborg
  • Suppleant Britta Adolfssen, Kærby

”MF Søren Espersen havde et input omkring landspolitikken, en status fra Christiansborg og ikke mindst, hvordan det går fremad for Dansk Folkeparti, og hvordan vi er på vej tilbage igen,” slutter Peer Justesen af med at fortælle.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0