AnnonceLuk annonce




DF Kalundborgs folketingskandidat

11-06-2021

Formand for Dansk Folkeparti Kalundborg, Peer Justesen (tv), Søren Espersen, der netop igen er blevet valgt som folketingskandidat i Kalundborgkredsen og Kim Buurskov, der er formand for Dansk Folkeparti i Odsherred. Privatfoto.

kontakt@-tv-kalundborg.dk

Tirsdag den 8. juni var der opstillingsmøde i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter, hvor de lokale medlemmer fra Dansk Folkeparti Kalundborg og Odsherred valgte deres folketingskandidat i Kalundborgkredsen.

Formand for Dansk Folkeparti i Odsherred, Kim Buurskov, styrede aftenens forløb, der bl.a. indeholdt en humoristisk gennemgang af Søren Espersens karriere, der med udgangspunkt i et journalistisk virke i England, førte ham til presseafdelingen i det nystartede Dansk Folkeparti i  90´erne.

Forsamlingen i idrætscentret kvitterede flere gange med klapsalver over det karriereforløb, der har gjort, at Søren Espersen har en meget central rolle hos Dansk Folkeparti. Flere gav udtryk for deres glæde over, at have mulighed for at vælge en så kompetent kandidat. Da der efterfølgende skulle stemmes, var det en glad dirigent, der kunne konstatere et enstemmigt valg af Søren Espersen. 

Aftenen blev rundet af med en snak om den aktuelle politiske situation i Danmark, hvor en del partier fik en analytisk gennemgang.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0