AnnonceLuk annonce




Stor kampagne: Vi skal handle lokalt

05-06-2021

Kordilgade. Arkivfoto: Jens Nielsen

kontakt@tv-kalundborg.dk

Vores Kalundborg igangsætter sin hidtil største medie- og kendskabskampagne efter, at COVID-19 har gjort sit indtog med nedlukninger og restriktioner. Borgerne skal få øjnene op for de lokale forretninger. 

COVID-19 er så småt ved at slippe sit tag. Butikkerne og restauranter har atter åbent, og liberale erhverv bemander igen sine kontorer. Fra næste uge i Kalundborg Nyt, samt på TV Kalundborg starter man derfor en såkaldt kendskabskampagne, som strækker sig ugentligt over flere måneder. Hvert medlem, om det så er butikker, restauranter eller liberale erhverv, herunder banker og sparekasser vil præsentere sig selv over for Kalundborgs indbyggere. Seks medlemmer indtager en ugentlig side, hvor de fortæller om sine fortræffeligheder.

”Det har været en svær tid for medlemmerne i Vores Kalundborg med nedlukning af butikker og forlystelsesetablissementer, herunder restauranter og cafeer. Med store omsætningstab til følge,” siger citychefen fra Vores Kalundborg, Svend-Erik Kristensen.

”Og så kan man jo spørge Citychefen hvorfor?  Det er fordi, at vi skal have borgerne til at genfinde vores dejlige butikker i Kordilgade, på Nytorv på Stejlhøj og andre steder i byen. Alt, alt for længe har de Coronaramte butikker stået uden liv, som i en forladt Western By. Vores supermarkeder har haft gode tider, men detailbutikkerne har som nævnt været meget hårdt ramt,” siger Svend-Erik Kristensen, og fortsætter: ”Netop derfor får de enkelte medlemsbutikker nu muligheden for, hver især, at fortælle om deres fortræffeligheder, deres unikke værdier, deres service og deres placering, under mottoet: ”Vi er jo lige her.”

Citychefen kommer med en klar opfordring til byens borgere: ”Udnyt købelysten, vær loyal over for byens butiksmix, og gå en tur op, ned, hen og gennem Memory Lane for at genopleve byens pragtfulde butikker, caféer og restauranter.”

Byfest og nye aktiviteter

Citychefen lover en COVID-19 venlig byfest i slutningen af juli måned: ”Mange ting er stadig ikke muligt at gennemføre, så vi går efter det muliges kunst. Der arbejdes pt. på højtryk med arrangementer og butiksinvolveringer, aktiviteter og underholdning, og vi skal nok komme tilbage, når vi har et sikkert program på plads.”


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0