AnnonceLuk annonce




Transportordfører besøgte Asnæs og Røsnæs 

01-06-2021

Klima- og transportordfører Rasmus Helveg Petersen (R) besøgte Asnæs og Røsnæs mandag. Her er han sammen med Trine Fogh Lauridsen og Mogens Anholm (RUB) ved Aktivitetshuset i Nyby Havn.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Solen skinnede, og varmegraderne sagde sommer, da klima- og transportordfører for Radikale Venstre, Rasmus Helveg Petersen, ankom med toget til Kalundborg fra København. Ved ankomsten stod de fire kommunalbestyrelses kandidater Hans Munk, Michael Augustine, Mette Hvid Brockmann og Jeppe Sørensen klar til at være værter på rundturen.

Radikale Venstres klima- og transportordfører, Rasmus Helveg Petersen besøgte mandag Kalundborg, herunder Røsnæs og Asnæs. Han var inviteret af Radikale Kalundborg for at snakke om motorvej og Kattegatbro. På Asnæs stod fem lokale beboer klar til at vise de smukkeste hjørner af halvøen, hvilket  foregik på ladet af en traktor vogn. 

”Vi fik set halvøens største gravhøj, en gammel ålebåd, skanser fra svenskerkrigen, massere af udsigter samt hørt en flot koncert med grønne frøer,” fortæller Jeppe Hedegaard Sørensen.

Efter Asnæs gik turen til Røsnæs ved Naturrummet, hvor foreningen Nej tak til motorvej på Røsnæs stod klar med en større flok medlemmer og formand Anders Jørn Jensen, som gerne ville fortælle om deres bekymringer. 

Mange ville gerne til orde, og Rasmus Helveg Petersen fik en del gode inputs med til Christiansborg. På Røsnæs nåede vi også forbi Nyby Havn, hvor RUB ved Trine Fogh Lauridsen og Mogens Anholm fortalte om de seneste års udvikling af Røsnæs med blandt andet Røsnæs Rundt og landmarks projekterne. RUB ønsker ikke at det arbejde tabes med en motorvej, som flækker Røsnæs,” siger Jeppe Hedegaard Sørensen.

Efter Røsnæs havde transportordføreren brug for at deltage i et virtuelt møde vedrørende de igangværende transportforhandlinger med regeringen. 

”Vi ved ikke, hvad det handlede om, men vi glædes over, at der er skred i forhandlingerne og Rasmus udtrykte optimisme angående at få Rute 23 prioriteret. Han understregede igen, at rute 23 motorvejen er den Radikale motorvejs topprioritet i forhandlingerne,” fortæller Jeppe Hedegaard Sørensen.

Sidste stop på turen var Stejlhøj, hvor repræsentanter fra erhvervslivet og Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) gav Rasmus Helveg Petersen en opdatering på pendler mønstret, erhvervsudviklingen og ikke mindst de spændende muligheder i forbindelse med de nye uddannelser i Kalundborg. 

Noget regeringen også netop har fremhævet i forbindelse med deres netop offentliggjorte udspil til flere decentrale studier. Den fælles agenda fra vores side af, var at presse på for at få rute 23 prioriteret samt, at en bedre togforbindelse ikke vil gøre noget. Vi mindede Rasmus om, at den daværende S, SF, R regerings timeplan lovede 1 times transporttid mellem Kalundborg og København, og at transportministeren udtalte i Kalundborg ved regeringens pressemøde, at regeringen står ved den timeplan. Vi opfordrede derfor Rasmus til at spørge indtil, hvordan banen kan komme op på den standard,” siger Jeppe Hedegaard Sørensen.

Dagen sluttede med, at transportordføreren besøgte førerrummet i toget, så han kunne få lidt betragtninger om manglende færdiggørelse af elektrificering, manglende hastighedsopgraderinger og langsomme udbedringer af banefejl. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0