AnnonceLuk annonce




SFs kandidatliste til kommunalvalget

27-05-2021

Thomas M. Hiorth fra Svebølle blev, som i 2017, valgt som SF’s spidskandidat.

kontakt@tv-kalundborg.dk

SF Kalundborg har den 25. maj 2021 afholdt opstillingsmøde til kommunalvalget 16. november 2021.Thomas M. Hiorth fra Svebølle blev, som i 2017, valgt som SF’s spidskandidat.

Herunder ses listen med de indtil nu 9 kandidater.

  • 1. Thomas M. Hiorth, Svebølle
  • 2. Jonas Ghiyati, Raklev
  • 3. Eva Levinsen, Røsnæs
  • 4. Morten Larsen, Kalundborg
  • 5. Stella G. Larsen, Kalundborg
  • 6. Kristina Püschl, Kalundborg
  • 7. Mogens Volden, Bjergsted
  • 8. Anne Lise Vinther, Ruds Vedby
  • 9. Dannie Cuber, Tømmerup

Formand Kristina Püschl er godt tilfreds med listen: “Det er en stærk liste med en god repræsentation også af kvinder, som er en mangelvare i politik. Det er forventningen, at den endelige liste bliver suppleret med endnu 1-3 kandidater.”

SF Kalundborg går til valg på at samle en stærk venstrefløj for at føre en politik med langt mere hensyntagen til det enkelte menneske, både borgere og ansatte i Kalundborg kommune. Med Thomas M. Hiorth som spidskandidat igen vægter man børn- og ungeområdet samt miljøet og naturbevarelsen i kommunen højt.

“Jeg er meget stolt og beæret over, at få genvalg som spidskandidat. Det tager jeg meget seriøst - og jeg vil arbejde benhårdt for, at vi i Kalundborg Kommune kan få et politisk systemskifte - det trænger vi til. Jeg synes det ser lovende ud med en stærk opposition, som har samarbejdet godt i de foregående 3½ år. Samtidig er vores kandidatliste også virkelig stærk, vi skal derfor ud og vise, at vi kan være ansvarlige økonomisk og samtidig sætte mere fokus på den enkelte borger, herunder især dem som af forskellige årsager har det svært. De skal opleve, at de er mere end en del af et regneark. Det politiske landskab i Kalundborg er mere diverst end set længe, med alternative valgforbund og aftagende opbakning til den siddende borgmester. Kobles det sammen med de landspolitiske vinde, der blæser, ja så ser det altså meget interessant ud,” siger Thomas M. Hiorth.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0